HURLUMHEJ

Navn:
Sted: Amager, Copenhagen, Denmark

mandag, juli 31, 2006

Forklaring

'Telefonproblematikken' er ikke længere en problematik. Midt i kaos og stress på jobbet fik jeg en virkelig sød besked fra ham:
"Hej smukke. Det er ikke fordi jeg ikke har tænkt på dig. Men grunden til jeg ikke har skrevet er, at jeg har glemt min lader, så min telefon har været løbet tør for strøm og det er først nu jeg har fået mulighed for at låne en. Det var en lang undskyldning. Jeg kommer hjem på lørdag. Glæder mig [...] til at se dig igen. [...]"

fredag, juli 28, 2006

Ode til manden

Det umiddelbare, deres udstråling, stemme, øjne, hænder og fugtige læber fanger min opmærksomhed.
Dernæst ser jeg deres holdning, ser hvordan de bruger deres kroppe som fortællerstemme, lytter til deres formuleringer, nyder at betragte ryggens bølgende muskulatur, halsen og de punkter omkring, der er gode at kysse, nakken, som mine fingerspidser synger efter at berøre, håret som mine hænder kan forsvinde i, glinsende hud, der efterlader striber efter negle eller gåsehud ved en let berøring, de forsvarsløse ører og flipper, der bejler til min tunge, læber og tænder...ARGH..jeg kunne fortsætte i en evighed.
Det sker så hurtigt. Det tager et splitsekund. Det kan være en duft, et smil, en bevægelse og min krop sendes på en rutsjebanetur. Den fyldes af fryd; det kilder i alle afkroge.
Jeg bliver sulten og selvom jeg spiser med manér, propper mig eller bare nipper, stilles sulten ikke. Min krop er som en bog, hvor hver side hungrer efter berøring - længes efter at få vendt den næste side.
Min sidste date fortalte mig, at det blik jeg sendte ham, da han trådte ind i lokalet ikke var til at tage fejl af. Jeg fortærede ham med hud og hår. Han så det i mine øjne. Hvis jeg er SÅ let at læse, hvis jeg virkelig skjuler det så dårligt, så gad jeg godt vide, hvad de stakkels (mandlige) kunder på mit arbejde tænker, når de står foran mig og bare ønsker at købe en billet til sønnike og dem selv..

Drivvåd

Som oftest er jeg vild med regnvejr, men lige nu sidder jeg på jobbet med fuldstændig gennemblødt tøj og det er ikke særlig rart, for jeg har en lang vagt.

Meeeennn, så hjælper det lidt, når man kan hygge sig med popcorn, varm kakao og godt selskab.
Opdatering: Folk er ret sure i dag, og hvem er bedre at lade det gå ud over end hende den dumme i billetten? Lortekunder!!!

torsdag, juli 27, 2006

Hvad pokker foregår der?

Det sidste han sagde, inden han tog afsted i to uger med familien, var: "Hvis jeg ikke skriver søde beskeder til dig eller ikke skriver særlig tit, er det ikke fordi jeg ikke synes du er dejlig. Jeg er bare ikke god til det".
Hvad skal jeg tænke, hvis der er gået en uge, og jeg slet ikke har hørt fra ham?
Er der sket noget?
Har han glemt at bestille udenlandstelefoni?
Er han ikke interesseret?

Nu med sommerduft

Den tykke sommerstemning har lagt sig over Hurlumhej. Det gør vist ikke så meget, for jeg kan se, at I andre også er i 'julimode'!

søndag, juli 23, 2006

Velbekomme

Som jeg sidder og nyder min frokost 'i det grønne', knækker en svensker forover, flasher sine ret så hvide baller og brækker sig i stride strømme. Han fik vist for meget hash..og jeg fik ikke så meget frokost!!

fredag, juli 21, 2006

'Nindesitter

Jeg er venindesitter i denne weekend. Min venindes kæreste er taget til USA for at studere i et halvt år, og han steg på flyet i går morges. Jeg tror ikke det er gået op for hende, for min skulder er endnu ikke blevet gennemvædet af salte tårer, og det virker rent faktisk som om, at hun hygger sig. Hun har lånt sin mors 'smart car', så idag har vi kørt rundt med nedrullet kaleche og derved blevet luftet lidt igennem, hvilket er rart i denne hede. Turen gik til Dragør, hvor vi gik en lang tur og spiste en is. Nu er vi i færd med at lave lækker, lækker mad (en fælles lidenskab) som vi vil spise på altanen, imens solen langsomt går ned.

tirsdag, juli 18, 2006

dumme, dumme mig

Der er blevet slået til Søren efter vi er brudt ud af eksamensperioden, og det er også rigtig skønt. Det er dog mindre skønt at vågne op, eller rettere, aldrig rigtig at have sovet og føle sig som en uansvarlig og mindre begavet teenager...
Hvornår lærer du det Lolle??(Men puha. Han var det værd!!!)

lørdag, juli 15, 2006

Dobbelt hov..

Ti i ni (dvs. kort tid efter jeg skrev det sidste indlæg) opdager jeg, at jeg skal være på arbejde kl. 9:15..
SRESSSSS!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg har ikke været i bad, ikke skiftet tøj og har ikke fjernet gårdsdagens sminke - og her sidder jeg og føler mig lidt ved siden af mig selv:oS

Hov..

Klokken er 8:30 og jeg er lige kommet hjem. Natten har været rar og anderledes med et væld af nye indtryk, dufte og lyde. Det føles mærkeligt når noget er ukendt og alligevel så velkendt. Jeg har endnu ikke fundet en konklusion, men den kommer sikkert. Jeg skal sove nu. Sove til jeg vågner af mig selv..

tirsdag, juli 11, 2006

Som et lyn fra en klar himmel

Jeg tabte kæben forleden.
Jeg er lige mødt på mit arbejde og opdager, at der er noget galt med den maskine, jeg sidder ved (som printer billetter ud). I samme nu kommer en far hen til mig for at købe billetter til en forestilling. Jeg smiler til ham og fortæller, at han må have tålmodighed, fordi vi har problemer med systemet. Imens kæmper mine to kolleger med at få det op at køre. Manden smiler og siger kækt, at han da giver en kop kaffe, hvis han kommer gratis ind. Jeg smiler og svarer, at det ikke kommer til at tage så lang tid.
Jeg tror, at han joker, men han siger dernæst: "Men du må da også få en Cola!". Jeg taber kæbe og mund, og mine kolleger prøver at lade som om, de ikke hører noget, men jeg kan høre på deres samtale, at de lytter mere til vores end hinanden..hvilket gør mig lidt utilpas på hans vegne.
Han fortsætter dog uanfægtet og siger: "Vi kan også bare tage ud at spise!".
*time out - Holdt! Stop!*
Okaj..adressaten er MIG - LOLLE!! MIG, der ikke har været single i næsten fem år og som-har-skrevet-opgave-og været-lukket-inde-i-en-osteklokke-i-to-måneder-og-IKKE-set-i-'deres'-retning!!! Jeg kan for pokker da ikke huske, hvordan man gør dét her!!!
*Fortsæt*
Han bliver ved: "Må jeg få dit nummer"?
Og jeg stammer...smilende selvfølgelig...at jeg tror det er bedre, at jeg får hans.
Han kigger mig dybt i øjnene og det eneste jeg kan finde ud af er, at smile genert og glo åndssvagt på min kjolekant.
Ham: "Hvad kan du bedst lide: Kaffe eller Cola?"
*Nu tror jeg du skal holde. Ellers ryger interessen*
Mig: "Øhhmmm"
*flot Lolle..du kan ikke engang tage stilling*
Mig: "Cola..jeg drikker ikke særlig meget kaffe"
*WHAT?? Det passer jo ikke. Du kan da godt lide kaffe*
Ham: "Vi kan også tage ud at spise"
*Nu bliver du virkelig nødt til at stoppe. Hold mens legen er god*
Mig: "Øhmm"
*Kigger ned på hans søn*
Ham: "Ja, han følger altså også med...hvis det er ok!?"
*Det kan man da ikke sige!! Det siger man da ikke!!*
Mig ret fåret: "Det er ok!"
*Hvad er det du siger???*
(Mine kolleger stopper med at lade som om at de arbejder og er nu helt stille)
Jeg har lidt ondt af manden. Han står dér og ved, at mine kolleger måler og vejer ham, og jeg kan hverken sige buh eller bæh. Men han er ligeglad.
Ham: "Ring til mig! Er du helt sikker på, at jeg ikke må få dit nummer?"
Selvom jeg nok ikke ringer til ham, tager jeg hatten af for hans ligegyldighed over for tid og sted....og takker ham for resten af dagens fantastiske humør.

lørdag, juli 08, 2006

Like a cat dragged in from the rain - who goes straight back out to do it all over again

Jeg har gennem flere omgange erfaret, at det ikke er godt at eksperimentere den dag, man skal i byen og se dejlig ud. Alligevel har jeg ikke lært noget.
Uden at komme for meget ind på intimbarbering, vil jeg nævne, at jeg nu har lært, at man ikke skal prøve "veet - strips klar brug - opfriskende med mint" i bikinilinjen uden en erfaren til stede.
Om det er en blodansamling eller hür, ved jeg ikke, men det gør allerhelvedes nas.

Gad vide om 'mand' kan lide 'kvinde', der vralter som en and..men som dufter afsindigt godt af mint..

Tilbage på sporet..

Så oprandt dagen, jeg længe har ventet på, og jeg føler mig igen som en kvinde. Onkel Dan og jeg tog et smut forbi de små lokkende butikker, man hist og her finder på Amager, og jeg lukkede øjnene hermetisk i, imens Dan betalte. Egentlig skulle jeg bare have haft en lille kjolesag til den foreliggende aftens fornøjeligheder, men jeg kunne ikke vælge, så det blev til to. Uden smykker går halsen ikke, og jeg kunne ikke vælge, så det blev til tre...og da jeg tænkte mig om, så manglede jeg da også lidt friske farver til ansigtet..og undertøj..og..

mandag, juli 03, 2006

FREEDOM - I won't let you down!!!!

Ét ord - SØVN!!!!

lørdag, juli 01, 2006

Ugens ord

"Pleonasme"
Er når man spiser af et overflødighedshorn - fordi det klinger godt i maven...