Det er utroligt så påståelige og selvfede de kvalmende individer til bankrådgivere er.
Mine egne bankrådgivere (i flertal, fordi jeg åbenbart skifter rådgiver som jeg skifter trusser - skal læses: ret tit!) er, hver især, indbegrebet af "kaptajn gak i låget" og har TO gange, jeg gentager TO gange ikke hørt efter hvad jeg har sagt til dem, hvilket har bevirket, at jeg har skullet betale dyrt for deres fejlgerninger. 100% assholes!!!
Nu skal jeg til Thailand og har ikke lige qwan til det, så jeg vil gerne låne 24.000, men åhhh, så har jeg ikke lige noget studiejob (fordi jeg sidder og skriver og derfor ikke har tid), og så er helvede på jord ifølge min rådgiver; men overbærende som hun jo er, vil hun gerne undersøge sagen. Senere ringer hun mig op og fortæller, med en Florence Nightingalestemme, at hun gerne vil hjælpe mig på trods af situationen. Tilbuddet hun kan give mig lyder: 9.000 til en rente på 7% og 15.000 til en rente på 10.50%. Målløs over den høje rente, begynder jeg at spørge ind til andre muligheder - eksempelvis noget med en kassefikumdik hvor renten er lavere, men hun fejer mig af med: som din situation er nu, er dét det eneste vi kan gøre for dig! Jesus, hun får det til at lyde som om, at jeg er uhelbredelig syg af tarmkræft eller sådan..
Da jeg da fortæller hende, at jeg lige vil tjekke markedet for bedre tilbud, svarer hun - på den mest provokerende måde (a la: Det tror jeg ikke liiigge du skal regne med Thorleif), at det er jeg da velkommen til, og så regner hun ellers med at høre fra mig.
I "Arbejdernes Landsbank" sidder Michael fra Jylland og roser min situation til skyerne med: Jamen, det ser jo helt fornuftigt ud, det her.
Mig: (benytter den oplagte situation til at slå til med lidt købehavnersnedighed - med hårdt "d"!) Ja, så tænkte jeg sådan set på, at jeg gerne vil lave en kassekredit på 24.000.....(afventende).....!?
Michael: Ja, det kan jeg ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle kunne give dig. Hm, du kan få den til en rente på 7.50%!
I et kort øjeblik skal jeg til at danse en hjemmebrygget, der, med lidt snilde, kan beskrives som en kobling af afrikansk stammedans for frugtbarhed og "the chickendance", men sej som jeg er, slår jeg koldt vand i mit kogende blod og læner mig tilbage i stolen. Med en myndig stemme indleder jeg forhandlingerne, men Michael lader sig ikke presse. Han kan godt nok ikke slå "Lån og Spar"'s tilbud om 5.25% i rente, men jeg skal jo også se på hvilken rådgivning jeg så får med. Han vil helt klart anbefale mig at betale lidt mere i rente et sted, hvor jeg får en bedre service end at få en dårlig service et sted, hvor jeg betaler mindre i rente.
Svær logik!
Nu skal jeg så til at indlede tredie runde af "Iben versus rådgiver", men jeg føler mig heldigvis lidt mere overskudsmenneskeagtig efter, jeg har fundet ud af, at min første bankrådgiver er en sengevæder, som er ligeglad med, at hun mister en god kunde (hey, jeg har faktisk aktier i den bank, nå!) og at den anden bankrådgiver, i et sørgeligt forsøg på at kapre en "dum studine", spiller højt på, at han er jyde og derfor yder en god rådgivning til den ringe sum af 2.25% i rente mere om måneden end "Lån og Spar"...kvalmende, men acceptabelt.
Og så en sidste ting i min 13 akts brækopera: Hvem fanden udformer de skemaer man skal udfylde, når man ansøger om lån?? De skal partout gnide salt i det åbne benbrud!?
Citat skema: Jeg er: Gift? Samlevende? Enlig? Skilt?
Nej, det er nemlig ikke det jeg er. Jeg er SINGLE!!! Hvorfor ikke bare lave rubrikker, hvor man kan sætte det forbandede kryds ved: Mutters alene? Isoleret? I cølibat?
Lyder jeg bitter?
