Luuuft

Jeg sidder på arbejdet og har fornemmelsen af, at jeg ikke kan ånde. At jeg er blevet lukket inde i et lille, aflåst rum. Jeg bliver nødt til at lytte til min krop og læne mig lidt tilbage, så jeg igen kan trække vejret.

Jeg har altid været dårlig til det. Har vel altid tænkt, at livet skal leves intenst..men mon ikke man kan gøre det på en lidt sundere måde? Fordele oplevelserne lidt mere og lade hverdagen komme til sin ret. Livet bliver jo ikke kedeligt af den grund. Det er også vigtigt at se skønheden i det umiddelbare. Det er vel en vanesag som alt andet. Et tankemønster der skal brydes. Det er bare hamrende svært, når omgangskredsen vil ud at drikke, lave mad og hygge eller suse ud i det danske land. Jeg kan ikke sige nej. Og pludselig har jeg ikke haft en dag alene i en hel uge. Og jeg ender med at sidde på arbejdet (som idag) som et bimrebarn, der ikke kan holde ud at være nogle steder - der bare vil hjem og gemme sig og være alene.