Hvad pokker foregår der? Volume 2.

Gider jeg virkelig spilde tid på ham?

Jeg vakler. Der er så meget ved ham, der er interessant, og som jeg har lyst til at udforske, men han gør det svært for mig. Jeg gider ikke spille julelege, og jeg gider ikke bruge energi på en, der ikke kan tænke selv.

Hver gang jeg kommer til en konklusion, overrasker han mig. Jeg får derfor aldrig sat ord på det. Hverken over for ham..eller mig selv.

Jeg er ikke god til at vente og se tingene an. Det har jeg aldrig været. Men det er svært at være frembrusende i selskab med ham. Han er så..hm..anderledes. Hans forbandede besindighed smitter af på mig når vi er sammen, men når jeg så er alene, har jeg lyst til at ringe til ham og bede ham lægge kortene på bordet. Jeg er træt af uvidenhed, for i kølvandet kommer usikkerheden. Og jeg hader usikkerhed.