"Ei blot til lyst"

Men i løbet af akterne måtte jeg erkende, at jeg ikke ville gå derfra med en samfundskritisk holdning eller en du-ser-splinten-i-din-broders-øje-men-ikke-bjælken-i-dit-eget løftet pegefinger over mit hoved. Nej, det jeg gik derfra med var LYST. Vild, voldsom, brændende, fortærende og helt igennem rå og menneskelig, kødlig lyst.
Da sidste akt sluttede, havde jeg åndedrætsbesvær og i alle dele af min krop brændte en smertende ild. Jeg tog sultent fat i min sidemand, afslørede hviskende hvad jeg havde lyst til at gøre ved ham og ærgrede mig over, at dét jeg kunne se frem til nu, var lige så brændende kys....men ikke mere. 'Hun' var derhjemme.

Jeg så rigtig godt ud; det var jeg ikke i tvivl om, og udstrålingen var nærmst en fysisk genstand af energier, der blev sendt ud af kroppen. Jeg kunne mærke den. Og det samme kunne andre. Kvinder såvel som mænd havde klistrende blikke...og det tændte mig endnu mere. Jeg havde lyst til dem allesammen. Selv 'hans' chef blev potentiale.

Jeg var prinsesse for en aften. Maden sørgede 'han' for. I hver pause rakte 'han' mig et vinglas med fantastisk nektar, og samtalen blev båret ud på balkonen, hvor torvets lys og stemning spillede i folks ansigter. Da sidste akt sluttede, gik vi på vinstue, og efter at have brændemærket mine læber med sine, sendte han mig hjem.

'Han' er helt igennem fantastisk. Høj, mørkt hår med grå stænk, olivengrønne, meget intense øjne og en rigtig god tøjsmag. 'Han' er livsnyder og elsker at forkæle; både sig selv og andre. Han er en sand forfører *Han tog hendes hånd, kiggede hende dybt i øjnene og slikkede på den. Hun føltes sig mærkelig tilpas og ville trække den til sig, men han holdt fast og begyndte at massere den...centreret om et punkt. "Kan du mærke det?" spurgte han og idet hun ville svare "nej", flød en bølge ind over hende og hendes krop spændtes som en bue*, og han ved det. Det er som om, at 'han' "ejer" mig. Når vi er ude sammen, må jeg godt lege, men jeg tilhører 'ham'. 'Han' skal have det sidste ord og det får han.

Vores forhold er ét langt forspil. Jeg elsker at begære ham og han fortjener det lige så meget, som balletdanserne fortjente deres bifald.