I frokostpausen

Ham der den nye danske sanger, Peter Sommer, satte sig ved siden af mig i går og begyndte at småsynge, imens han læste en bog. Jeg blev helt stiv i kroppen. Tænkte, at han kunne se på mig, at jeg vidste, hvem han er. Og videre, om jeg skulle nynne med..snakke til ham...kiggede han på mig - ja, det gjorde han vist...uhh..jeg er inspiration..han er stor mand der søger inspiration..jeg er en muse..tænk at være nogens muse..det gad jeg godt...

Frokostpausen sluttede, og jeg kunne tage min ynkelige pose med de sammenpressede staniolkugler og fistre på arbejde igen.

Han er sgu da forhelvede bare et normalt menneske, der er ude og nyde varmen. Hvad tænker du på, kvindemenneske?

KVINDER...