Kærester

Indledningsvis vil jeg gerne takke Mr. X for de små 'godnathistorier', der har medvirket til, at:

Alting bliver gjort i et hurtigere og et mere voldsomt tempo.
Opvask..jeg næsten smadrer mit service, maden..jeg spiser ikke, men fortærer, cykling..presser mig selv til det yderste. Og lige lidt hjælper det.

Jeg er pinlig berørt, når jeg snakker med fyre (fra eksempelvis mit job), fordi jeg klæder dem af til skindet, æder dem levende...og kan ikke lægge skjul på det. Jeg kan se det i deres øjne. En slags forundring og nysgerrighed. Men det er 'no no'. De har kærester på.

-Træffer en gammel ven/bekendt på MSN. Der har altid været noget uforløst imellem os, men nu hvor jeg er fri, er han det selvfølgelig ikke. Sådan har det altid været med os. Vi går forbi hinanden. Bare dét, at jeg ved, at han sidder i den anden ende, at han er en levende og varm gør, at små fantasier - alt det vi kunne foretage os, farer igennem mit hoved.

-En gammel ven kysser mig farvel i byen, og jorden under mig ryster. Der har egentlig aldrig været noget mellem os...indtil for få år tilbage. Nu er luften tyk når vi ses - og de sultne øjne er ikke til at tage fejl af, men også han har kæreste. Og jeg bliver ladt uforløst tilbage.

Jeg er til en venindes fødselsdag i dag. Alle, undtagen to fra min læsegruppe og jeg, er i et fast forhold. Selv freaken i vinduet over for, som (efter sigende) sad hver aften, drak cola, røg cigaretter og arbejdede ved computeren, tillader sig hånligt - (imens jeg ser på, selvfølgelig) at tage et par dansetrin med sin NYE KÆRESTE og efterfølgende at trække hende ind i soveværelset.

Bjørnskou..hvordan skrider det frem med det leasykoncept???